Ungdomsklubben

Ungdomsklubben er for unge fra 7. klasse til 18 år. Vi er en klub med mange kulturer og forskellige etniske baggrunde og derfor lærer vi meget om hinanden. Vi laver en masse sjove og fælles aktiviteter sammen, så muligheder er mange som f.eks. kreativitet & design, game & multimedie, fitness, sport & motion, musik & rap, vibroacoustics viboard, caféområde, lærings- og lektiecafé, overnatninger/ture, cross, ridning m.m. Har du lyst til at vide mere, kan du klikke på aktiviteter i menuen.

Ungdomsklubben er åben mandag til fredag klokken 18.00 til 22.00 og lørdag klokken 16.00 til 22.00.

Lukkedage: Helligdage.

Det er GRATIS at gå i ungdomsklub.

Indmeldelse: Kig op og få en indmeldelsesblanket, som dine forældre skal underskrive, inden du kan blive medlem. Husk dit gule sygesikringsbevis, når du afleverer indmeldelsesblanketten.

Udmeldelse: Kontakt os på telefon 99 82 33 00 eller kig op. Vi melder automatisk ud, når du er fyldt 18 år.

Skriftlig kommunikation sker gennem Aula i FC Fri-Stedets fællespostkasse.

Fri-Stedet – er dit sted!